| A | B |
|---|
| Civilisation | er kendetegnet ved de værdier, normer, tænkemåder, institutioner og sociale strukturer, som flere generationer i en given del af verden har opfttet som de vigtigste |
| Clash of civilizationes | Huntingtons udtryk for, at verdenspolitikken, efter Den Kolde Krig, er kendetegnet ved rivalisering mellem lande og grupper af lande, der tilhører forskellige civilizationer |
| Kemalisme | Benævnelse efter den tyrkiske landsfader Atatyrk, der forkastede den islamiske fortid og satsede på en kompromisløs modernisering og vestliggørelse af Tyrkiet |
| Kernestater | En stat, som er en reference for andre medlemslande inden for samme civilisation |
| Kløvede stater | Stater, hvor store grupper tilhører forskellige civilisationer |
| Kulturel realisme | ligesom realismeteorien et konflikt-fokuseret syn på international politik. Men hvor realismen ser stater som de primære aktører, er det i de kulturelle realisters optik kulturer/civilisationer, som er de primære aktører |
| Medlemsstater | Lande, der fuldt og helt identificerer sig kulturelt med en enkelt civilisation, uden at være kernestat i denne civilisation |
| Splittede stater | stater, hvis dominerende kutur placerer dem i én civilisation, mens deres ledere søger at placere dem i en anden civilisation, for eksempel Tyrkiet |
| Reformisme | man kombinerer modernisering med bevarelse af de centrale værdier, fremgangsmåder og institutioner i samfundets oprindelige kulturer |
| Rejektionisme | man afviser både modernisering og vestliggørelse |
| Stat | det magtapparat, der er generelt anerkendt som den enhed, der har monopol på magtanvendelse |
| Nation | en større befolkningsgruppe i hvilken menneskene føler et særligt fællesskab og som derfor har eller ønsker sine egne politiske institutioner |
| Primordialisme | etniske grupper er noget, der altid har eksisteret og som hænger sammen med menneskers behovsopfyldelse |
| Instrumentalisme | stater opstår før nationalismen og der derfor en vital interesse i at opfinde og udvikle den fællesskabsfølelese inden for statens geografiske rammer, der kan betyde at statens borgere kommer til at opfatte sig som en nation |
| National-stat | når der hersker en fællesskabsfølelese hos borgerne i en stat |
