| A | B |
| den funktionalistiske teori forklarer ulighed ved at | nogle stillinger er vigtigere end andre og det kræver specielle belønninger at få folk til at uddanne sig til de vigtigste jobs |
| Funktionalismen har to synsvinkler på ulighed | - hvor mange kvalifikationer kræver et job - hvor ubehageligt er jobbet |
| funktionalismen | de vigtigste funktionener i et samfund bør belønnes og derfor er ulighed acceptabelt |
| funktionalismens kritikere siger at | det i praksis er umuligt at målen en arbejdsfunktions funktionelle betydning |
| Stor ulighed kan føre til | konflikter - siger funktionalismens kritikere |
| Klasseteorien mener at | ulighed er et resultat af nogle konflikter mellem forskellige klasse i samfundet. |
| Ulighed handler iflg klasseteorien om at | kontrollen over visse nogleressourcer er ulige fordelt på befolkningen |
| Iflg Karl Marx er | samfundet opdelt i klasser, der er i indbyrdes konflikt |
| Kritikken af klasseteorien går på at | ulighed ikke kun handler om klasser, men om ulighed på tvært af klasseskel fx mænd og kvinder |
| Social mobilitet | et individ skifter tilhørsforhold fra en socialgruppe til en anden |
| funktionalisme | opfattelsen af at samfundet er en organisme der alle har vigtige funktioner, der tjerner til at opretholder en social orden. |
| konfliktteori | samfundet er baseret på konflikter fordi de er splittede i fx forskellige klasser |
| social arv | viden, holdninger og personlighedstræk, der erhverves gennem det muljø det enkelte individ vokser op i. |
| social arv | "arves" primært fra forældrene |
| livsformer | en måde hvorpå folk organiserer der liv på. fx ud fra holdninger til arbejde, fritid og relation mellem arbejde og fritid |
| I den selverhvervende livsform | er virksomhedens økonomi og ejerens privatøkonomi uadskillelige |
| I lønmodtager livsformen | er fritiden målet og arbejdet er midlet |
| I den traditionelle lønarbejder livsform | bor man ofte i lejelejlighed og fritiden bruges fx i haven, huset eller som fodboldfan |
| I den ekspanderende lønarbejderlivsform | forsøger man at forbedre sin levestandard - fx ved at købe sommerhus og opnå forbedringer i fritidslivet |
| I den karrierebundne livsform | arbejdet er målet og fritiden er midlet |
| materielle forskelle | kan være en del af forklaringen på sammenhængen mellem opvækst/miljø og senere uddannelsesniveau |
| kognitive forskelle | skyldes at forskellige sociale lag har forskellige sprogkoder; en begrænset sprogkode og en udvidet sprogkode |
| Karrieremobilitet vil sige at | nogle mennesker undervejs i livsforløbet skifter social position |
| Generationsmobilitet vil sige at | Ikke alle sønner og døtre havner i den samme sociale position som forældrene |
| Når vi undersøger indkomstfordelingen i DK | er det vigtigt at tage hensyn til skattesystemet |
| Ginikoefficienten er | et mål for ulighed i samfundet |