| A | B |
|---|
| centrosom | (centrallegeme) centralt lokaliseret organel i dyriske celler som er det primære mikrotubulus-organiserende center og virker som tenpol under mitosen |
| endoplasma | cytosol-zonen i den centrale del af cellen, der har karakter af en sol |
| ektoplasma | cytosol-zonen under plasmalemma,der har karakter af en gel |
| cytoskelet | system af proteinfilamenter i cytoplasmaet som giver cellen form og evne til målrettet bevægelse. Udgøres af aktin og intermediære filamenter samt mikrotubuli |
| pseudopodium (flertal:pseudopodia) | generelt enhver dynamisk, aktinrig ekstension af celleoverfladen hos en dyrisk celle; affladede udløbere betegnes lamellipodia, lange og tynde filopodia |
| flydende mosaik-model | betegnelse for den accepterede opfattelse af cellemembranens molekylære struktur |
| fosfatidylcholin | et almindeligt fosfolipid (rigt repræsenteret) i de fleste cellemembraner |
| flippaser | membranbundne enzymer der katalyserer transporten af (specifikke) fosfolipidmolekyler fra den ene membranhalvdel til den anden |
| fosfatidylserin | fosfolipid lokaliseret i den indre cellemembranhalvdel |
| glycocalyx | (= cell coat) kulhydratrigt lag der danner den ydre beklædning af alle eukaryote celler |
| integral membranprotein | protein som holdes fast i en membran og kun kan fjernes ved metoder, der ødelægger lipidlaget |
| transmembran protein | membranprotein der strækker sig igennem lipiddobbeltlaget med en del af sin masse på hver side af membranen |
| perifer membranprotein | protein som er knyttet til én flade af en membran ved ikke-kovalente interaktioner med andre membranproteiner. Kan fjernes ved milde metoder, der bevarer lipidlaget intakt |
| GPI-anker | type af lipidbinding ved hvilken nogle membranproteiner er bundet til membranen |
| membranproteoglykan | integral membranprotein med en eller flere lange polysakkaridkæder hæftet til sig |
| membranreceptor | protein (ofte glykoprotein) som binder et specifikt ekstracellulært signalmolekyle (ligand) og initierer en respons i cellen |
| ligand | ethvert molekyle som bindes til et specifikt sted på et protein eller et andet molekyle |
| antigen | molekyle der er i stand til at fremkalde en immunrespons, som producerer antistoffer |
| kanalprotein | membrantransportprotein som danner en vandig pore i membranen gennem hvilken en specifik substans (oftest en ion) kan passere |
| transporter | membrantransportprotein som bindes til en substans og transporterer den over membranen ved at undergå en serie konformationsændringer |
| ionkanal | kanalprotein gennem hvilken specifikke uorganiske ioner kan diffundere nedad med den elektrokemiske gradient |
| passiv transport | bevægelse af små molekyler eller ioner tværs over en membran dreven af forskellen i koncentration eller elektrisk potentiale |
| allosterisk protein | protein som skifter fra en konformation til en anden, når et andet molekyle binder sig til det |
| (membran)pumpe | transmembran protein som driver den aktive transport af ioner eller små molekyler tværs over lipidlaget |
| aktiv transport | bevægelse af en substans tværs over en membran imod dens koncentrationsgradient dreven af tilført energi |
| ATPase | enzym der katalyserer en proces forbundet med hydrolysen af ATP. Mange forskellige proteiner har ATPase aktivitet |
| uniport | transporter der transporterer en enkelt substans fra den ene side af membranen til den anden |
| symport | transporter som transporterer 2 typer af substanser tværs over membranen i samme retning |
| antiport | transporter der transporterer 2 forskellige substanser tværs over membranen i modsatte retninger, enten samtidigt eller i rækkefølge |
| aquaporin | kanalprotein til specifik transport af vand tværs over membranen |
| ru endoplasmatisk reticulum (RER) | område af det endoplasmatiske reticulum forbundet med ribosomer; involveret i syntesen af secernerede og membranbundne proteiner |
| ergastoplasma | det basofile materiale i cytoplasma som svarer til det elektronmikroskopiske granulære endoplasmatiske reticulum |
| ribosom | partikel sammensat af ribosomale RNAs og ribosomale proteiner |
| polyribosom | mesenger RNA (budbringer-RNA) til hvilket er knyttet et antal af ribosomer engageret i proteinsyntese |
| kodon | sekvens af 3 nukleotider i et DNA- eller mRNA-molekyle der repræsenterer instruktionen for indlemmelse af en specifik aminosyre i en polypeptidkæde |
| signalsekvens | aminosyresekvens der dirigerer et protein til en specifik lokalisation i cellen såsom nucleus, mitochondrier eller endoplasmatisk reticulum |
| signalgenkendelsespartikel | ribonukleoprotein partikel som binder en ER-signelsekvens på en delvist syntetiseret polypeptiskæde og dirigerer dette og dets tilhæftede ribosom til ER |
| proteintranslokerende kanal | membranbundet protein som formidler transporten af et andet protein tværs over en organelmembran |
| signalpeptidase | enzym der fjerner en terminal signalsekvens fra et protein |
| stop-transfer-sekvens | hydrofob aminosyresekvens der standser translokationen af en polypeptidkæde gennem ER-membranen og således forankrer polypeptidkæden i membranen |
| aminoacyl-tRNA-syntetase | enzym som binder den korrekte aminosyre til et tRNA-molekyle for at danne en aminoacyl-tRNA |
| antikodon | sekvens af 3 nukleotider i et tRNA-molekyle som er komplementær til en 3-nukleotid kodon i et mRNA-molekyle |
| ribozymer | RNAs med katalytiske egenskaber (katalyserer en bred vifte af kemiske reaktioner) |
| N-bundet glykosylering | tilføjelse af en oligosakkaridkæde til et protein ved NH2-gruppen i sidekæden af aminosyren asparaginsyre (forekommende i en bestemt sekvens af 3 aminosyrer) |
| chaperon | protein som hjælper andre proteiner med at undgå misfoldning (der medfører inaktive eller sammenklumpede polypeptider) |
| heat shock protein | (= stress-protein) protein syntetiseret i forøget mængde som respons på forhøjet temperatur eller anden stresspåvirkning (og som sædvanligvis hjælper cellen med at overleve påvirkningen) |
| gen-ekspression | processen hvorved genet udøver sin effekt på en celle eller organisme ved at styre syntesen af et RNA-molekyle, som kan translateres til et protein med en karakteristisk aktivitet |
| ubikvitin | lille protein forekommende i alle eukaryotiske celler som bindes kovalent til lysinerne i andre proteiner og således markerer disse til nedbrydning i et proteasom |
| glat endoplasmatisk reticulum (SER) | område af det endoplasmatiske reticulum som ikke er forbundet med ribosomer; involveret i lipidsyntese |
| Golgi-apparatet | membranbunden organel i eukaryotiske celler hvor proteinerne og lipiderne produceret i det endoplasmatiske reticulum modificeres og sorteres |
| negativt Golgi-billede | ved almindelig farvning af histologiske snit ses lille, ufarvet opklaring nær cellekernen omgivet af basofilt cytoplasma repræsenterende lokalisationen af Golgi-apparatet |
| cis-flade | den overflade af en Golgi-stak der vender mod det endoplasmatiske reticulum. Er samtidig fladen hvor materiale træder ind i organellen |
| cis-Golgi-netværk | netværk af forbundne cisterner og tubuli som modtager vesicler fra det endoplasmatiske reticulum og overfører materiale til cis-fladen af Golgi apparatet |
| trans-flade | den overflade af en Golgi-stak der vender ud mod cellens overflade. Er samtidig fladen hvorfra materiale forlader organellen |
| trans-Golgi-netværk | netværk af forbundne cisterner og tubuli ved transfladen af Golgi-apparatet gennem hvilket materiale transporteres ud af Golgi-apparatet |
| sekretvesikel | membranbunden organel i hvilken molekyler bestemt for sekretion er oplagret, indtil de afgives (ved exocytose) |
| O-bundet glykosylering | tilføjelse af en oligosakkaridkæde til et protein ved OH-gruppen i sidekæden af serin eller threonin |
| proteoglykan | molekyle bestående af en eller flere glykosaminoglykan-kæder hæftet til en proteinrygrad |
| mannose-6-fosfat | speciel markør hæftet til oligosakkarider på nogle glykoproteiner bestemt for lysosomer |
| hyaluronan | et relativt simpelt glykosaminoglykan (GAG) bestående af en enkelt lang kæde af (op til 25.000) repeterende disakkaridenheder hver bærende en negativ ladning |
| konstitutiv sekretion | sekretorisk vej som automatisk leverer materiale fra Golgi-apparatet til plasmamembranen hvis ikke andet sorteringssignal er til stede |
| reguleret sekretion | sekretorisk vej der kun opererer i celler specialiseret for sekretion. Det sekretoriske produkt oplagres i vesiker og afgives først når cellen stimuleres af et eksternt signal |
| coated vesikel | lille membranbunden vesikel med et net af proteiner (= coaten) på dens cytosole overflade. Nogle coats består af clathrin, andre coats er dannet af andre proteiner |
| clathrin | protein der samles i et polyedrisk (mangekantet) net på cytosol-siden af en membran med henblik på at danne en clatrin-coated vesikel |
| exocytose | proces hvorved de fleste molekyler eksporteres fra en eukaryotisk celle. Molekylerne pakkes i membranbundne vesikler, der smelter sammen med plasmamembranen og afgiver deres indhold til ydersiden |
| annexiner | calciumbindende proteiner der fremmer sammensmeltningen af membranbundne vesikler med plasmalemma |
| lysosom | membranbunden organel indeholdende fordøjelsesenzymer (sure hydrolaser), der er aktive ved surt pH |
| sur hydrolase | enhver af en gruppe af forskellige hydrolytiske enzymer (proteaser, nucleaser,glycosidaser osv.), der har deres optimale aktivitet ved surt pH (ca. 5.0) og findes i lysosomer |
| katepsin | enzym der katalyserer hydrolysen af peptidbindinger |
| primære lysosomer | vesikler der udelukkende indeholder lysosomale enzymer og ikke har været involveret i cellulære fordøjelsessystemer |
| sekundære lysosomer | vesikler der indeholder både lysosomale enzymer og materiale under nedbrydning |
| autofagi | fordøjelse af udslidte organeller af cellens egne lysosomer |
| lipofuscinpigment | gulbrune granula repræsenterende de ufordøjelige cellerester i residuallegemer, som med alderen ophobes i tiltagende mængde specielt i nervevæv og hjertemuskulatur |
| autofagosom | intracellulær membranbunden vesikel dannet som et resultat af autofagocytose; indeholder cellekomponenter til nedbrydning |
| fagosom | stor, intracellulær membranbunden vesikel dannet som et resultat af fagocytose; indeholder ekstracellulært materiale til nedbrydning |
| endocytose | generel betegnelse for transport af materiale ind i cellen i membranbegrænsede vesikler, der afsnøres fra plasmalemma |
| fagocytose | proces hvorved partikulært materiale (f.eks. bakterier) endocyteres af cellen |
| fagocyt | generel betegnelse for en professionel fagocyterende celle f.eks. en makrofag eller neutrofil granulocyt, der er specialisret i at optage større materiale ved fagocytose |
| heterofagi | fordøjelse af endocyteret materiale af cellens lysosomer |
| pinocytose | proces hvorved væske med opløst materiale endocyteres i cellen |
| Fc-receptor | er i stand til at binde Fc-delen på et immunoglobulin-molekyle (antistofmolekyle) |
| komplement-receptorer | er i stand til at binde komplement, et system af serumproteiner der aktiveres af antigen-antistofkomplekser eller af mikroorganismer og binder sig til disse |
| opsonisering | betegnelse for den fagocytosefremmende overfladebinding til partikler af bl.a. antistoffer og komplement; stofferne der kan fremkalde opsonisering kaldes opsoniner |
| receptor-medieret endocytose | optagelse af receptor-ligand komplekser fra plasmamembranen ved endocytose |
| adaptin | protein der binder clathrin til membranoverfladen i clathrin-coatede pits og vesikler |
| endosomer | membranbundne organeller (inddeles i tidlige og sene endosomer) der samlet fungerer som hovedsorteringsstation i den indadrettede endocytotiske rute |
| transcytose | er optagelse af materiale fra en flade af cellen ved endocytose, dets transport tværs over cytoplasmaet i vesikler og dets afgivelse fra en anden flade ved exocytose |
| low-density lipoprotein (LDL) | stort kompleks sammensat af et enkelt proteinmolekyle og mange cholesterol molekyler sammen med andre lipider; formen hvorpå cholesterol transporteres i blodet og optages i cellerne |
| peroxisom | lille membranbunden organel som bruger molekylær ilt til at oxidere organiske molekyler; indeholder nogle enzymer, som producerer hydrogenperoxid (H2O2), og andre der degraderer det |
| katalase | enzym der er fælles for alle peroxisomer; udnytter H2O2 til at oxidere en række toxiske substanser; omdanner endvidere overskud af H2O2 i cellen til vand |
| proteasom | stort proteinkompleks i cytosolen med proteolytisk aktivitet, som er ansvarlig for at nedbryde proteiner, der er blevet mærket med ubiquitin |
| mitochondrie | membranbunden organel, ca. på størrelse med en bakterie, som udfører oxidativ fosforylering og producerer det meste af cellens ATP |
| oxidativ fosforylering | proces i mitochondrier og bakterier i hvilken ATP-dannelsen drives ved overførsel af elektroner fra fødemolekyler til molekylær ilt |
| elementarpartikler | (= F1-partikler) små partikler på indre overflade af mitochondriens indermembran der har ATP-ase aktivitet, og som er ansvarlig for produktionen af ATP i matrix |
| matrixgranula | tætte granula i mitochondriens matrix; er evt. involveret i oplagring af calciumfosfat i visse celler |
| glykolyse | proces hvorved glucose i cytoplasmaet undergår en påbegyndende nedbrydning (til pyruvat); processen kræver ikke ilt (er anaerob) og frigør kun lidt energi |
| centriole | kort cylindrisk ansamling af mikrotubuli; et par centrioler (= diplosom) findes i centrum af centrosomet i dyriske celler |
| basallegeme | kort cylindrisk ansamling af mikrotubuli samt deres forbundne proteiner anbragt ved basis af et cilium (fimrehår) eller flagellum (pisketråd) |
| cilium (flertal: cilia) | bevægelig, hårlignende udløber fra overfladen på en celle med en indre struktur af mikrotubuli |
| mikrotubulus-organiserende centrum | region i en celle, såsom centrosom eller basallegeme, hvorfra mikrotubuli vokser |
| aktinfilament | proteinfilament (ca. 7 nm tyk) opbygget af identiske globulære aktinmolekyler arrangeret i en to-strenget helix; er en større bestanddel af cytoskelettet i alle eukaryotiske celler |
| aktin-bindende protein | protein som forbinder sig med enten aktinmonomerer eller aktinfilmenter og modificerer deres egenskaber (f.eks. spectrin, villin, myosin) |
| motor-protein | protein der bruger energi stammende fra ATP-hydrolyse til at drive sig selv frem langs et proteinfilament eller et andet polymeriseret molekyle |
| calmodulin | calcium-bindende protein som modificerer aktiviteten af mange enzymer og membrantransport-proteiner ved ændringer i intracellulær calciumion-koncentration |
| fokal adhæsion | en type forankringskontakt dannet som en lille region på overfladen af en celle (f.eks. fibroblast), som er forankret til den ekstracellulære matrix |
| kemotaxi | styret bevægelse af en celle eller organisme henimod eller bort fra et kemisk stof |
| mikrotubulus | lang, stiv, hul cylindrisk struktur (20 nm tyk) sammensat af proteinet tubulin; en af hovedkomponenterne af cytoskelettet |
| protofilament | en liniær streng af protein-underenheder arrangeret ende mod ende, som forenes lateralt med andre protofilamenter til at danne cytoskeletale komponenter som mikrotubuli og intermediære filamenter |
| tubulin | proteinenheden i mikrotubuli (består af 2 forskellige polypeptider: alfa-tubulin og beta-tubulin) |
| mikrotubulus-associeret protein (MAP) | ethvert protein der bindes til mikrotubuli og modificerer deres egenskaber; flere slags kendes inklusive strukturelle proteiner og motorproteiner |
| intermediær filament | fibrøs protein-filament (ca. 10 nm tyk) som danner reblignende netværk i dyriske celler; en af de 3 hovedkomponenter af cytoskelettet |
| nukleær lamina | fibrøst lag på den indre overflade af den indre kernemembran bestående af et netværk af intermediære filamenter dannet af kernelaminer |
| cytoplasmatisk inklusion | en cellebestanddel, der enten er syntetiseret af cellen selv eller optaget fra dens umiddelbare omgivelser, og som oplagres (ofte) midlertidigt i cytoplasmaet |
